Hvad betyder smiley'erne?
Der findes tre forskellige smiley’er, som sammenfatter resultatet af kontrollen: smiley med glad mund, smiley med lige mund og smiley med sur mund.
 |
Ingen anmærkninger
|
 |
Indskærpelse, påbud, forbud eller daglige tvangsbøder
|
 |
Bødeforlæg, politianmeldelse, karantæne, autorisation eller registrering frataget
|
Engrosvirksomheder får ikke smiley'er.
Hvad bliver kontrolleret i butikker, restauranter og andre detailvirksomheder?
Der er en række kontrolområder, som kontrolleres. Ikke alt kontrolleres hver gang. Den tilsynsførende vurderer hver gang, hvad der er vigtigt at have fokus på – enten fordi det er længe siden, eller fordi der er forhold i virksomheden, som antyder et behov.
Visse kontroller har standardomfang. Det betyder, at der udføres en bred kontrol i virksomheden af flere områder bl.a. virksomhedens hygiejne, egenkontrol og godkendelser. Andre kontroller er målrettet et enkelt område.
Her er nogle eksempler på, hvad der bliver kontrolleret i butikker og restauranter med salg til forbrugerne:
Hygiejne
Er køleskabet koldt nok? Er der gamle dejrester i røremaskinen? Er lokalerne i orden?
Virksomhedens egenkontrol
Virksomheden skal selv overvåge, at fødevarernes holdbarhed er i orden ved modtagelse, at temperaturen, de opbevares ved, er kold nok og så videre. Fødevarestyrelsen kontrollerer, at virksomhedens egenkontrol er i orden.
Mærkning og information
Kan delikatessen oplyse om skinkesalatens ingredienser og holdbarhed? Hvis ikke, skal der være mærkning på bakken. Er der dansk mærkning på varerne?
Godkendelser m.v.
Må virksomheden overhovedet sælge de varer, den gør?
Særlige mærkningsordninger
Har virksomheden dokumentation for, at de indkøbte økologiske varer rent faktisk er økologiske? Er den obligatoriske mærkning af oksekød (som blev indført i forbindelse med fund af kogalskab) korrekt?
Varestandarder
Er der et skilt med angivelse af størrelse og klasse ved løssalg af kartofler?
Er der angivet hvilke tilsætningsstoffer, der er anvendt i produkterne?
Er der for meget nitrit i slagterens spegepølse?
Forureninger
Er der svampegifte i pistacienødderne?
Emballager m.v.
Afgiver keramikken for meget bly eller cadmium?
Hvad bliver kontrolleret hos grossister, på fabrikker og i andre engrosvirksomheder?
Her er nogle eksempler på, hvad der bliver kontrolleret:
Hygiejne
Hvordan bliver varerne opbevaret på lageret? Fødevarer må ikke kunne forurenes. Hvordan er rengøringen?
Virksomhedens egenkontrol
Virksomhederne skal selv overvåge, at varerne er sikre, og at reglerne bliver fulgt. Gør den det godt nok? Der skal f.eks. være dokumentation på, at recepterne er fulgt, at ingredienserne lever op til reglerne, og at mærkningen er korrekt.
Mærkning og information
Er der holdbarhedsmærkning på produkterne?
Godkendelser m.v.
Er produktionslokalerne godkendt at Fødevarestyrelsen?
Særlige mærkningsordninger
Har virksomheden dokumentation for, at de indkøbte økologiske varer rent faktisk er økologiske? Er den obligatoriske mærkning af oksekød (som er indført i forbindelse med fund af kogalskab) korrekt?
Varestandarder
Overholder vin, kakao og marmelade standarderne?
Tilsætningsstoffer m.v.
Overholder de anvendte stoffer kravene til renhed?
Forureninger
Er der pesticider i grøntsagerne? Er der tungmetaller i melet?
Emballager m.v.
Har producenter af plast, træ og metal til fødevarer mærket dem med, at de er beregnet til fødevarer?
Hvad sker der, hvis en virksomhed ikke overholder reglerne?
Hvis en virksomhed ikke overholder reglerne, følger fødevarekontrollen op med den nødvendige sanktion.
Sanktionen kan være:
- indskærpelse af reglerne, påbud eller forbud – der gives en smiley med lige mund
- bødeforlæg, politianmeldelse eller fratagelse af autorisation eller registrering – der gives en sur smiley. Accepterer virksomheden ikke et bødeforlæg, bliver overtrædelsen sendt til politiet, som indbringer virksomheden for domstolen.
Hvor tit bliver virksomhederne kontrolleret?
Det afhænger blandt andet af, hvor stor risikoen er for, at man kan blive syg af maden.
Langt de fleste fødevarevirksomheder får stikprøvebaseret basiskontrol. Det betyder, at f.eks. caféer, restauranter, supermarkeder og kiosker udvælges til stikprøvekontrol på baggrund af virksomhedens aktiviteter og de data, som Fødevarestyrelsen har fra tidligere kontrolbesøg.
Virksomheder, der sælger til andre virksomheder og har produktion, vil typisk få regelmæssig kontrol, det vil sige kontrol med en fast årlig frekvens. Det kan f.eks. være mejerier, slagterier og brødfabrikker. Vi kalder det frekvensbaseret basiskontrol.
Alle fødevarevirksomheder kan desuden få andre typer kontrol f.eks. som led i kontrolkampagner og prioriteret indsats, hvor Fødevarestyrelsen fokuserer på bestemte emner, opfølgende kontrolbesøg, når virksomhederne har overtrådt reglerne og fået en sanktion.
Er kontrollen uanmeldt?
Kontrollen er normalt uanmeldt – det vil sige, at den tilsynsførende kommer på kontrolbesøg hos virksomheden uden varsel.
I enkelte tilfælde kan et tilsyn være anmeldt i forvejen, hvis det f.eks. er vigtigt for den tilsynsførende at træffe ejeren af virksomheden.
Uanset om en kontrol er uanmeldt eller anmeldt, skal virksomheden være indstillet på at afsætte den nødvendige tid og ressourcer til at gennemgå virksomheden sammen med den tilsynsførende.
Hvornår skal smileymærket hænges op?
Smileymærket skal hænges op i virksomhedens indgangspartier umiddelbart efter, at virksomheden har modtaget det.
Hvad sker der, hvis smileymærket ikke hænger, som det skal?
Hvis smileymærket ikke hænger synligt nok i virksomhedens indgangsparti, vil virksomheden blive vejledt om at ændre dette.
Er der tale om en åbenlys omgåelse af reglerne – f.eks. hvis smileymærket slet ikke hænger der, vil virksomheden typisk få en indskærpelse.
Det samme gælder, hvis rapporterne eller link til dem ikke findes på virksomhedens hjemmeside.
Reklamebeskyttet – hvad betyder det?
Virksomheder, som ikke ønsker deres adresser videregivet til reklameformål, kan få dette registreret i CVR-registret.
Resultater af kontrollen med alle fødevarevirksomheder findes her på findsmiley.dk. Når der efter nogle adresser står REKLAMEBESKYTTET, er det, fordi virksomheden ikke ønsker at modtage reklamer. Reglerne findes i § 19 i CVR-loven og uddybes på CVR-hjemmesiden.
Hvordan kan jeg klage over en virksomhed?
Du har mulighed for at klage over virksomheder, som Fødevarestyrelsen fører kontrol med. På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du læse om, hvad du kan klage over, hvordan du klager og hvordan din klage behandles i Fødevarestyrelsen.
Læs mere om klagemulighed på Fødevarestyrelsens hjemmeside
